Hvorfor skal prisen på kommunikation være hemmelig?

Skrevet 14. september 2023

Tør du gå ind i en smykkeforretning, hvor der ikke er nogen priser på varerne i vinduesudstillingen? Nej, vel? Tør du købe pr, tekst og reklamekoncepter hos et bureau, der ikke annoncerer med sine priser? Ja, naturligvis, eller …?

Men hvorfor skal prisen være hemmelig, hvis du vil køre en Facebook-kampagne?

Ingen tradition for priser


I pr- og reklamebranchen er der ingen tradition for at skilte med priserne. Hop ind på næsten hvilken som helst bureau-hjemmeside, og du møder en masse smukke ord, store visioner og forsikringer om, at kunden er i centrum. Men aldrig et ord om, hvad de tilbudte varer koster.

Det var dog ikke nogen helt irrelevant oplysning.

Er det så svært at prissætte?

Jeg ved, at det er et irritament og nogle gange en forhindring for virksomheder, som vil udbrede budskabet om deres produkter og ydelser. Det fortæller de mig.

De kan ikke få at vide, hvad en opgave kræver og koster. I hvert fald ikke før, de har haft et eller flere møder med det udvalgte bureau.


>>> Synes du, det er for dyrt at få produceret indhold til
din hjemmeside og din Facebook-side?

Ring 40 70 80 51, eller skriv til kontakt@billig-pr.dk.


Er det ok?

Bureauerne henviser ofte til, at det ikke er muligt at give en pris, før hele opgaven er forstået til bunds. Men kan kommunikationsopgaver ikke deles op i enkeltelementer og prissættes?

Selvfølgelig kan de det.

Fuld transparens om priserne


Derfor går Billig-PR en helt anden vej end næsten hele resten af branchen. Vi har fuld transparens om priserne. Vi taler gerne pris lige fra starten. Samtidig med at vi arbejder kreativt med vores kunder.


"Slip dine visioner løs uden at frygte, at kasseapparatet løber løbsk."

Og ja, vi har også komplekse opgaver. Men de består alle sammen af komponenter, som kan prissættes. Og ved at gøre det får vi trygge kunder. Vores kunder kan slippe deres egne visioner løs uden at have den der kedelige fornemmelse af, at nu løber kasseapparatet løbsk.

Bedst med afstemte forventninger


Mange års erfaringer inden for pr og andre kommunikationsopgaver har lært mig, at alle parter arbejder bedst og får de stærkeste resultater, hvis legepladsens udstrækning er nogenlunde defineret på forhånd.

Få din første opgave helt gratis

Du skal ikke være i tvivl om, at Billig-PR leverer Danmarks billigste kvalitetsindhold. Derfor får du det første job hos os for 0,- kr. Altså gratis. Så kan du prøve Billig-PR af uden risiko og på den måde se, om vi er en god samarbejdspartner for dig.

Disse opgaver løser vi for dig
  • Komplet hjemmeside inkl. indhold
  • Tekster til din hjemmeside
  • Alle typer online-annoncer
  • Indlæg på Facebook og LinkedIn
  • Case-artikler om dine kunder
  • Blogindlæg og pressemeddelelser
Afstemte forventninger giver den bedste proces og det bedste slutprodukt. Når det er på plads, er alle klar til at fortsætte det frugtbare samarbejde.

Prisen er ikke nogen uvæsentlig del af denne afstemning. Så lad os turde tale om den fra starten.

Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvor rimelige priser Billig-PR kan tilbyde din virksomhed.

Aksel Brinck, aksel@billig-pr.dk

Tilbage til blog-forsiden